Pårørende til en med depression? – Her er der redskaber og gode råd til at håndtere sygdommen bedre

Pårørende til en med depression

At leve med depression er ikke rart, men at være pårørende til en med depression er bestemt heller ikke rart. Der er mange spørgsmål der er svære at få svar på og det kan mange gange være svært at forstå den sygdomsramtes intentioner og tankegang. Mens nogle gerne vil tale om deres tilstand, vælger andre at tige. Det kan derfor være svært at vide hvordan man skal forholde sig og agere i bestemte situationer og samtidig vide hvad der er bedst for vedkommende.

Hvor meget kan man egentlig kræve af den sygdomsramte og hvor meget skal man tage over i hverdagen? Skal man bare sige sin naturlige mening når manden eller konen farer op?

I det her indlæg vil vi prøve at gøre dig lidt klogere på hvad du kan gøre som pårørende til en med depression.

Depression hos mænd og kvinder er der forskel? – Nej, men kvinder er mere fornuftige

For få mænd kommer i behandling for depression

Depression ses både hos mænd og kvinder, undersøgelser viser dog, at det er flest kvinder der bliver diagnosticeret med depression. Udtrykket kommer af det antal personer der er diagnosticeret og i behandling for depression.

Depression findes i lige så høj grad hos mænd som hos kvinder, men modsat kvinder så ved mange mænd ikke at de lider af en depression. Mange anser det blot for at være simple humørsvingninger eller påvirkninger udefra. Der er altså forskel på hvordan vi reagere på en depressionssygdom.

Samtidig er mænds manglende lægebesøg også en reel årsag til at disse depressionssymptomer aldrig bliver opdaget. Det anses, at kun halvdelen af de mænd der lider af en depression er i behandling for denne.

For få mænd kommer i behandling for depression og psykiske sygdomme

Det siges at dobbelt så mange kvinder som mænd bliver diagnosticeret med depression, mens at dobbelt så mange mænd som kvinder behandles for et misbrug. Dette er selvom tre gange så mange mænd som kvinder tager deres eget liv. Kort sagt betyder det, at alt for få mænd kommer i behandling for deres psykiske problemer.

Mænd har i forvejen problemer med at gå til lægen, selv hvis der opdages fysiske problemer. Psykiske problemer gør ikke tendensen bedre, da det kan være svært at formulere ens problemstillinger. Derudover snakker mænd ofte ikke med andre mænd om følelser og problemer, som kvinder ind imellem har nemmere ved.

Forskere er enige i, at mænd har svært ved at tale om personlige og sårbare aspekter af deres liv, da det ikke forbindes med mandens maskuline DNA. Derfor har mænd også en tendens til selvmedicinering frem for at bede om hjælp.

Symptomer der kan optræde hos begge køn men særligt hos mænd:

  • Vredesudbrud
  • Lavere stresstærskel
  • Udadreagerende adfærd og svært ved at styre sig
  • Udmattelse og tomhed/rastløs
  • Irritabel og frustreret
  • Misbrug af alkohol og/eller stoffer
  • Tilbagetrækning fra familie og sociale fællesskaber f.eks. via arbejdsnarkomani
  • Overdreven selvkritik samt afvisning af hjælp

Hos kvinder mener nogle, at der skulle være en vis sammenhæng mellem fald i det kvindelige kønshormon østrogen og en potentiel depression. Det kan bl.a. være ved overgangsalderen eller ved fødsler. Dette kan dog hverken be- eller afkræftes.

Konklusion: alt i alt ses depression hos både mænd og kvinder. Flest kvinder bliver diagnosticeret med depression, en forklaring kan være, at de fleste mænds depressioner ikke bliver opdaget. Der er ingen kønsforskel på hvor hårdt en depression rammer, begge køn kan rammes af mild, moderat og svær depression.

Min kæreste er deprimeret er der noget jeg kan gøre?

Min kæreste er deprimeret

En person med depression har ofte en tendens til at trække sig fra sociale sammenhæng. Du kan måske relatere til følelsen af at du er i vejen, uønsket eller sågar uelsket. Men bare rolig, det er på ingen måder det vedkommende i virkeligheden ønsker for dig.

En person med eller uden depression har altid brug for at føle sig elsket. Selvom den sygdomsramte måske ikke kan overskue eller har den store lyst til sociale aktiviteter, sex el.lign. så er det stadig vigtigt for personen at føle sig forstået, hørt, støttet og elsket.

Kom evt. med små opmærksomheder eller gaver i ny og næ, bare en lille ting der gør at vedkommende føler sig tænkt på.

Undgå at tale om store emner under sygdommen f.eks. parforhold, ferie, børn, arbejde osv.

Støt din kæreste uden at gøre opmærksom på dette. På den måde undgår du at vedkommende føler sig mindreværd eller syg, f.eks. kan du handle ind, stå for aftensmaden eller vaske op mens kæresten er i bad. Ingen forklaring, bare gør det.

Der findes ikke noget du kan gøre der vil ændre situationen fra den ene dag til den anden. Men at du er åben, viser forståelse for sygdommen, er lyttende og er omsorgsfuld er det bedste du kan gøre for din partner.

Lav noget sammen, som at gå en tur dagligt eller dyrk motion, begge dele har en positiv indvirkning på depression. I kan spille nogle spil eller generelt lave noget aktivt sammen så i får tankerne væk fra sygdommen og nyder hinandens selskab i stedet.

Prøv at læs nogle af de tips der bliver nævnt længere nede, måske kan både du og din partner få gavn af nogle af dem.

Depression hvad har det af betydning for parforholdet?

Depression hvad har det af betydning for parforholdet

I et godt parforhold er man der for hinanden i godt og ondt, selvom det kan være hårdt til tider. Depression er en test for parforholdet, da den kan få en side frem hos din partner, som du måske ikke har set før.

En sød kæreste/kone/mand kan fra det ene øjeblik til det andet udvise en opfarende og fjendtlig adfærd uden grund. Det kan være en udfordring for parforholdet hvis ikke du er klar over at netop DET, kan være et af tegnende på depression. Det behøver derfor ikke nødvendigvis være sådan personen er til dagligt, det er vigtigt at vide.

Når en person i et parforhold rammes af depression så påvirker det ikke kun vedkommende men også personerne omkring. Derfor er det ikke kun den sygdomsramte der skal tages hånd om, men lige så meget dig selv som pårørende. Det kan nemlig være utrolig hårdt at leve op og ned ad ens partner hver dag, hvis der kun er negativitet i luften, og personen man lever med er en anden end den man forelskede sig i.

Hold ud – depression er en sygdom der kan behandles og kureres

Depression er heldigvis en sygdom der kan behandles. Derfor gælder det om at holde ud, selvom det kan være hårdt at være pårørende til en med depression. De ting vedkommende siger under sygdommen er ikke nødvendigvis det personen mener. I tilfælde af at der skulle opstå skænderier, er det vigtigt at kunne være åben og rummelig.

Hvis du kan rumme de ting han/hun har på hjerte, uden at være fordømmende og uden at komme med modangreb, så er du allerede kommet langt. Lyt til personen og vær åben for kritik og rettelser selvom det kan dreje sig om bagateller, som at huske at lukke døren helt og ikke halvt.

Virkelig hændelse:

Det er set før at en kvinde har søgt om skilsmisse under en depression.

Grunden?…Jaa.

Fordi hun mente parforholdet var dødt, og der ikke var nogen følelser for manden. Dette kan være et typisk tegn på depression. Manden troede ligesom konen også at forholdet var dødt, da han ikke mente der var udsigt til bedring af sygdommen. Disse to mennesker blev skilt og manden fandt en ny kæreste. Da konen blev rask igen efter hendes depression. Så havde hun fortrudt skilsmissen men der var derfor for sent.

Depression er en sygdom der kan behandles og som går over, derfor skal store beslutninger ikke tages under sygdomsperioden.


14 gode redskaber hvis du er pårørende til en med depression

Hvis du er pårørende til en med depression og det antager jeg du er, ellers ville du sikkert ikke læse med her. Så er der nogle ting du kan gøre for at gøre det lettere at leve sammen med vedkommende.

Disse ting vil vi kigge nærmere på herunder og nogle af tingene har du med garanti sikkert hørt før.

1. Tag sygdommen alvorligt, depression er en sygdom på lige fod med andre sygdomme

depression er en sygdom
Tag depression alvorligt, det er en sygdom.

Det er relevant at vide, at depression ikke forekommer på baggrund af andres skyld og desværre har den ikke nogen simple psykologiske forklaringer. Dette er jo bare med til at understrege, at det er helt i orden, at være forvirret som pårørende.

Depression er en sygdom der rent faktisk er mulig at måle og kan ses via scanningsbilleder af hjernen.

En ting du altid kan være sikker på er, at depression kan behandles og vedkommende kan blive rask igen. Det må da være en kæmpe motivationsfaktor.

En psykisk sygdom kan gøre det svært at vide hvordan du skal agere i bestemte situationer. En meget vigtigt ting er dog, at du kan tage sygdommen alvorligt. Det betyder alverden for den sygdomsramte at han/hun kan mærke at du ikke har givet op, og at du vil hjælpe vedkommende trods sygdommen.

2. Søg information indenfor sindslidelsen depression

Det er altid en god ide at søge information omkring en sygdom, så du ved hvad vedkommende går igennem. Lige nu læser du med her og det viser i hvert fald, at du selv har taget initiativet til at ville gøre en forskel for vedkommende.

sindslidelse depression
Søg information om depression.

Ved at læse om depression vil du bl.a. finde ud af hvorfor en person reagere som han/hun gør i bestemte situationer og lære hvordan du takler dette. På den måde kan du bedre kontrollere og tilsidesætte egne følelser og behov over for personen.

Du kan få viden om depression mange steder, der afholdes bl.a. offentlige infomøder omkring depression af og til. Derudover kan du bl.a. læse bøger, google dig til emnet, eller hvis du kender nogen der har haft sygdommen tæt på sig, så få en samtale med dem.

Der findes et hav af forskelligt litteratur og nørdet dybdegående information omkring emnet. Meget af litteraturen der findes er ikke såkaldt ’’need to know’’ men en masse ’’nice to know’’.

Du skal være velkommen til at læse vores tidligere indlæg omkring depression er en folkesygdom. Her har vi undladt alle de fine ord og erstattet dem med brugbar viden.

Som pårørende er det også en mulighed at få anonym rådgivning gennem depressionslinien, livslinjen eller professionel hjælp hos en psykolog.

3. Brug dit netværk og vær ikke bange for at spørge om hjælp

Det siges at humør smitter. Sagt på en anden måde kan du i lige så høj grad som den sygdomsramte, have brug for hjælp til at håndtere situationen. Lige så meget at den sygdomsramte har brug for at tale med nogen, i lige så høj grad har du som pårørende.

Måske kender du nogen i dit netværk der har været ude for samme problemstilling og dermed kan hjælpe dig?

Hvad gør jeg som pårørende til depression? spørger dit netværk eller søger information
Vær ikke bange for at spørge om hjælp

Dit netværk behøver ikke være din familie og venner, men kan i lige så høj grad være gamle bekendtskaber som pludselig dukker op med en uventet håndsrækning. Hvis du blot tør at række hånden ud og spørge om hjælp, vil du blive overrasket hvor mange der står klar.

At vide at ens nærmeste har lagt mærke til ens psykiske tilstand, er for den sygdomsramte en stor hjælp.

4. Giv ikke gode råd, men udøv praktisk hjælp i stedet

Selvom det hjælper at tale med vedkommende om deres tanker, kan det stadig være et svært emne at tale om. Man vil jo nødigt forværre tilstanden hos vedkommende. Hvad man præcist skal sige og hvornår er der ikke nogen formular på. Men hvis du har læst godt på stoffet omkring depression, så har du sikkert også hørt at gode råd sjældent er en god ting for vedkommende.

Sætninger som ’’du skal forsøge at tage dig sammen’’ eller ’’prøv at tænke positivt’’, kan umiddelbart lyde fornuftige. Men det er sætninger som disse der er med til at nedbryde den sygdomsramte. Grunden til dette er at den sygdomsramte ikke har mulighed for at tage sig sammen og bebrejder dermed sig selv over, at simple ting bliver uoverskuelige. Det er da helt vildt irriterende og det skal man som pårørende have forståelse for.

Giv ikke gode råd mod depression
Giv ikke gode råd mod depression, hjælp personen i stedet

Bare det at lege med børnene kan være en uoverkommelig opgave, men alligevel ved vedkommende godt at det er det mest naturlige. Når der ikke er overskud til børnene, så kommer det typiske spørgsmål ’’er jeg en god mor/far’’ og ja selvfølgelig er de det. Men depression er bare en pokkers sygdom som tager tid og skal overvindes. Her kan du som pårørende være en kæmpe hjælp, hvis du kan udøve en praktisk hjælp ved, at lege med børnene og tage dem med på tur osv.

Selvom gode råd sjældent er løsningen, skal du alligevel kunne tillade dig at snakke med vedkommende om situationen, hvis altså personen er åben for det.

Der ses større tilbagefald hos deprimerede hvis den pårørende er negativ og ikke har forståelse for, at vedkommende ikke ’’bare’’ kan tage sig sammen og blive rask.

5. Giv støtte

Den minder lidt om kategorien før. Men at støtte vedkommende med de daglige gøremål som at handle ind, vaske op, hente børn osv. er bare en rigtig god hjælp.

Det betyder ikke at det er dig der skal udføre opgaverne, men at du støtter personen og i hjælpes ad med disse gøremål.

Støt den depressionsramte
Støt den depressionsramte

Det er her du kommer ind i billedet. For med støtte i hverdagen hvor du hjælper vedkommende med de daglige gøremål, er du allerede godt på vej til at være den støtte vedkommende har brug for.

Det gælder om at få genopbygget de gode rutiner i personens dagligdag, så vedkommende skal bruge mindst mulig belastning til, at komme ind i en god rutine med de daglige opgaver.

Hvis du observere at den depressionsramte er fraværende og har det svært ved at udføre opgaver, så kan du prøve at dele opgaverne op i mindre bider. På den måde bliver de mere overskuelige.

En god støtte er også at i kommer ud f.eks. ved at gå en tur sammen. Sollyset har en positiv indvirkning på depression pga. D-vitamin.

6. Indfør god sund kost og motion

Studier har vist at både sundere kost og daglig motion ser ud til at have en positiv virkning for depressionsramte. Her kan du være den støtte og motivationsfaktor personen har brug for til at komme i gang.

Motion gør at kroppens produktion af endorfiner sættes i gang og det har dermed en positiv indvirkning på depression.

7. Husk altid på, at du gør det så godt du kan og en lille hjælp er bedre end ingen overhovedet

Det at du tager initiativ til at hjælpe din pårørende er guld værd. En lille hjælp er bedre end ingen hjælp overhovedet, og en lille hjælp kan betyde store forskelle og forandringer for den depressionsramte.

8. Depressionsramte kan være selvmordstruet, kan du være et bindeled?

Depressionsramte kan være selvmordstruet
Kan du være et bindeled mellem vedkommende og netærket?

Det er en skræmmende tanke men man kommer ikke udenom, at depression kan føre til selvmordstanker og dødsønsker hos den sygdomsramte. Heldigvis sker selvmord sjældent på baggrund af depression, men du skal alligevel være klar over at det kan forekomme.

Nogle selvmordstruede ønsker at skåne deres pårørende ved at fortælle at alt er fint selvom virkeligheden er en anden. Du kan som udgangspunkt altid nævne at du er bekymret, og forsøge at spørge ind til personen, simpelt og direkte, om personen går med selvmordstanker.

Hvis personen åbner op og bekræfter dette, så spørg ind til hvorfor personen har disse tanker. Selvom det kan være hårdt at snakke om, kan du forsøge at vende personens tankegang og hjælpe ved at se lyst på tingene. Undgå at være dømmende men vær forståelig og anerkend personens åbenhed.

Du må ikke tro at du har tavshedspligt fordi vedkommende åbner sig for dig. Det kan nemlig være en god ide at inkludere netværket i jeres samtale, så også de er klar over, hvordan vedkommende har det og hvordan de kan hjælpe.

Hvis du kan fungere som et bindeled imellem vedkommende og omgangskredsen, så har du i hvert fald gjort det godt.

9. Som supplement til nr.8, kontakt fagligt kyndige

kontakt fagligt kyndige hvis du er selvmordstruet
Ved svær depression, vil det anbefales at kontakte fagligt kynduge.

Hvis en person har svær depression må personen helst ikke opholde sig alene for lang tid af gangen. Det kan samtidigt være nødvendigt for dig at hjælpe vedkommende med at opsøge professionel hjælp.

Heldigvis findes der specialiserede fagpersonale i Danmark der specialiserer sig i lige netop folk med depression.

Først og fremmest bør man opsøge egen læge, hvis det er akut kan du prøve vagtlægen, der findes også andre instanser som:

  • Psykiatrisk skadestue (søg i din region)
  • Center for selvmordsforebyggelse (Søg i din region)
  • eller psykiatrisk udrykningstjeneste (eksistere kun i dele af landet).

Hjælp evt. vedkommende med at kontakte en behandler så vedkommende ikke selv skal kontakte denne.

Har vedkommende haft et selvmordsforsøg før, så nævn dette for behandleren, da det er vigtig viden at arbejde ud fra.

Gå gerne med til lægen/behandleren hvis vedkommende er indforstået med dette. På den måde kan hvis ikke vedkommende, så i hvert fald du, få svar på de spørgsmål der skal besvares.

10. Tal med behandleren

Det gør ikke noget at forhøre dig hos behandleren om, hvordan du skal agere og takle situationen bedst muligt. Det er kun en god ide at spørge og være nysgerrig. Det er samtidig med til at hjælpe behandleren, at vide hvordan de nærmeste forholder sig til situationen og hvordan de tager sig af vedkommende.

11. Store dele af behandlingen mod depression går gennem samtaler og medicin

Som voksen er det muligt at få tilskud til psykologbehandling, nogle steder helt op til 60%. Som pårørende er det da værd at undersøge for vedkommende.

Vær opmærksom på at medicin ikke kurerer depression, men fungere som en hjælp til at få dagligdagen til at fungere bedre.

behandlingen mod depression går gennem samtaler og medicin
behandlingen mod depression går gennem samtaler og medicin

Her kan du være en støtte til, at vedkommende så får taget den ordinerede medicin og møder op til de aftalte samtaler med eventuelle behandlere. Skulle du selv komme i tvivl om medicinens formål eller har du bare generelt spørgsmål omkring medicinens virkning/bivirkninger. Så kan du med samtykke fra den depressionsramte få lov at kontakte vedkommendes læge eller behandler.

Måske kan du få lov til at deltage ved den behandlende samtale? Her har du mulighed for at få svar på dine eventuelle spørgsmål.

12. Giv tid og hav tålmodighed når den sygdomsramte viser tegn på bedring

Når den sygdomsramte er ved at være ovenpå igen, og begynder at vise tegn på samme humør som før sygdommen ramte, er det vigtigt med tid og tålmodighed. Efter en hård kamp med depression kan man ofte være meget sårbar i starten, og der skal ikke meget til for at falde tilbage i gamle rutiner.

hav tålmodighed når depressionen forsvinder
hav tålmodighed når den sygdomsramte viser tegn på bedring

Det er ikke unormalt at der sker depressive humørsvingninger i udgangsfasen af sygdommen. Du kan se sådan her på det – 2 skridt frem og 1 tilbage, det er vigtigt at have tålmodighed og lade personen komme sig i sit eget tempo.

Vær opmærksom på, at vedkommende ikke falder tilbage i sin depressive dagligdag, men stille og roligt begynder at påtage sig små opgaver, som før sygdommen ramte.

13. Alkoholmisbrug og stoffer skal bringes under kontrol

Skulle vedkommende få udviklet et alkohol- og/eller stofmisbrug under sin depression, skal du forsøge at få det bragt under kontrol. Det er helt i orden at få en øl i ny og næ men det skal ikke tage overhånd og være det der styre ens daglidag.

Alkoholmisbrug og stoffer skal bringes under kontrol
Alkoholmisbrug og stoffer skal bringes under kontrol

Prøv at snak med personen omkring misbruget. Måske er vedkommende klar over problemet, men har brug for hjælp til at få misbruget under kontrol.

Professionel hjælp kan ske via behandling for alkoholmisbrug og stofmisbrug i din egen kommune. Det kan du læse mere om på danskmisbrugsbehandling.dk eller dkaa.dk (danske anonyme alkoholikere). Sidstnævnte er verdens største sammenslutning af selvhjælpsgrupper inden for misbrug af alkohol. Her har du også mulighed for at tage en alkoholtest, hvis det skulle være aktuelt. Du kan også tage et kig på hope.dk.

Mange tager medicinen antabus for at bekæmpe alkoholtrangen, her skal der opsøges egen læge for dette.

14. Pas på dig selv

Det er vigtigt at du husker dig selv igennem hele processen. Sig fra hvis du mærker, at noget er for hårdt eller anstrengende. Hvis du skal kunne støtte og hjælpe en pårørende, så er du nød til at kende til dine egne behov og grænser. Det er ikke sundt for nogen, at stå fuldkommen alene med sådan en stor opgave.

Pas på dig selv
Pas på dig selv

Sørg for at samarbejd med vedkommendes netværk, så du får tid til dit eget liv og dine daglige aktiviteter.

Tal med dit netværk om hvordan du bliver påvirket af situationen, hvem ved, måske er der nogle i dit netværk der kan give en hjælpende hånd med?

 


 Har du oplevet eller kender du nogen med depression og ønsker du at dele din historie eller inputs.

Så efterlad gerne en kommentar i kommentarfeltet nederst i indlægget, eller smid en mail på info@startskud.dk. Så kommer dine inputs andre til gode!


Gem

Gem

TILMELD DIG NYHEDSMAILEN I DAG!
Jeg acceptere at indtastede oplysninger må sendes til Startskuds.dks nyhedsbrev-udbyder MailChimp ( mere information )
Har du lyst til at blive orienteret når der kommer nyt på Startskud.dk? så kan du tilmelde dig vores gratis nyhedsmail
Der vil KUN sendes nyhedsmail ud, når vi udgiver noget rigtig interessant!

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/startskud.dk/public_html/wp-content/themes/IonMag/includes/wp_booster/td_block.php on line 1000

Smid endelig en kommentar hvis du har noget på hjertet!

Indtast din kommentar
Indtast dit navn her